🛒 Vi opgraderer vores webshop! Derfor lukker den nuværende webshop midlertidigt pr. 26. marts🛒

GUIDE TIL PLEJE

Tøjet i KABOOKI webshoppen er lavet til at holde i lang tid. For at kunne give tøjet en så lang levetid som muligt har vi lavet denne guide med gode råd til, hvordan du vasker og tørrer dit KABOOKI og LEGO® børnetøj.

Vi har en tendens til at smide tøjet i vaskemaskinen, når vi kun lige har haft det på en enkelt dag. Men tøj behøver først at blive vasket, når det er beskidt eller lugter. Nogle gange er det nok bare at tage pletterne med en fugtig klud eller at hænge tøjet ud i den friske luft.

Men børn bliver jo generelt mere beskidte end voksne, og det gerne er en del af den ugentlige rutine at vaske yndlingstrøjerne. Så når tøjet nu skal vaskes, har vi disse gode råd til dig. Du finder i øvrigt vaskeanvisninger inden i tøjet samt på det enkelte produkt i webshoppen.

VASK MED OMTANKE

Vend tøjet med vrangen udad, inden du putter det i vaskemaskinen. Sortér efter farve, inden du vasker, for at få det bedste resultat og undgå farveafsmitning. Og kig på vaskeanvisningen inden i tøjet for at sikre, at du vasker tøjet ved den rette temperatur.

UNDGÅ OPTISKE BLEGEMIDLER

Det er fristende at sprøjte pletfjerner på pletterne, men vær forsigtig med at bruge det. Mange af den slags produkter indeholder optiske blegemidler, som bleger stoffet let for at kunne fjerne pletten. Så skal tøjet holde så lang tid som muligt, opfordrer vi dig til at undgå pletfjerner med optisk blegemiddel – for tøjets og miljøets skyld.

HÆNG TØJET OP

Vi anbefaler, at du hænger tøjet til tørre frem for at tørre det i tørretumbleren. Tumbling slider på tøjet og reducerer dets levetid. Det er desuden bedre for miljøet at undgå tørretumbleren.

SÆRLIGT FOR OVERTØJ

Når overtøjet trænger til at blive vasket, skal du vaske det med retsiden udad. Brug flydende vaskemiddel for at få det bedste resultat. Husk at tømme lommerne, lyne lynlåse og lukke alle burrelukninger. Hvad tørring angår, har overtøjet faktisk godt af at blive tørret i tørretumbler af og til – det booster nemlig den Bionic Finish ECO-imprægnering, tøjet har fået, så det holder vandsøjletrykket. I tumbleren skal du tørre overtøjet ved lav temperatur med vrangen ud.

SÆRLIG FOR REGNTØJ

Når du vasker regntøj, skal det vaskes med retsiden ud, så al snavset kan vaskes af. Husk at tømme lommerne, lyne lynlåse og lukke alle burrelukninger. Regntøjet tørres bedst ved at hænge det til tørre – endelig med vrangsiden ud, for ellers kan vandet ikke fordampe. Regntøjet må IKKE tørretumbles.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have nyheder om LEGO® og KABOOKI børnetøj, gode tilbud før alle andre og ikke mindst muligheden for at deltage i sjove konkurrencer om præmier til webshoppen? Så skynd dig at skrive dig op til KABOOKI nyhedsmailen. Du kan til enhver tid nemt afmelde dig igen.


 

 

keyboard_arrow_up