Hvad er et vandsøjletryk?

Vandsøjletryk er en måde at måle, hvor vandtæt et stykke stof er. Forstil dig et langt glasrør placeret på stoffet, som du fylder op med vand. Antallet af millimeter indikerer, hvor meget vand du kan fylde i glasrøret, inde vandet går igennem stoffet. I LEGO® Wear arbejder vi med overtøj, der kan modstå et tryk på 3.000-15.000 mm.

Vores LEGO® Tec  flyverdragter og vinterjakker kan for eksempel klare et vandsøjletryk på  op til 15.000 mm. Det vil sige, at overtøjet kan modstå et vandtryk svarende til et tryk fra en vandsøjle på 15 meter, som er sat oven på materialet, før vandet trænger igennem. Derfor kan et højt vandsøjletryk modstå mere vand end et lavt vandsøjletryk.

Dog er en afgørende faktor for 100 % vandtæthed ligeledes, at alle sømme er tapede med en tape, der gør at vandet ikke trænger ind i overtøjet gennem sømmene.

Betyder en højere vandsøjle bedre kvalitet?

Nej slet ikke, for du skal også huske på, at barnet skal kunne ånde i produktet. Som forælder skal man overveje formålet med overtøjet. I Danmark er der for eksempel nogle børnehaver, hvor børnene er udenfor hele dagen. I sådan et tilfælde vil vi anbefale et TEC produkt med fuldt tapede sømme og et vandsøjletryk på 10.000-15.000 mm. På den måde kan du være helt sikker på, at barnet er tørt og varmt hele dagen.

keyboard_arrow_up